Referencer
"Pia Jønsson har snart i mange år været tilknyttet vores organisation, dels som censor på Multimediedesigner-
uddannelsen, dels som konsulent. Pia var med til at udvikle den succesfulde professionsbacheloruddannelse ’
E-konceptudvikling’ – og hendes systematiske indsamling af dokumentation, dybsindige analyser og kloge konklusioner har været uvurderlige i denne forbindelse. Pia formår at koble en personlig indleven med et professionelt udtryk, hvilket giver hendes projekter en særlig dybde og karakter. Jeg er rigtig tilfreds med, at det er lykkedes mig endnu engang at have hyret Pia til et udviklingsprojekt. Herudover er Pia også et rigtig behageligt menneske at være sammen med – ikke mindst qua hendes underfundige humor og uimponerede rolige væsen."
Ulla Skram, Studierektor/Director of studies, KEA - Copenhagen School of Design & Technology, kea.dk
"I min kontakt og samarbejde med Pia Jønsson oplever jeg en respektfuld tålmodighed, som er helt afgørende, når et godt samarbejde skal etableres over Atlanten. Pia Jønsson er desuden en fantastisk god formidler af meget varieret information og fakta, som gør hende til en meget værdifuld samarbejdspartner i alle former for projektarbejde og idéudvikling."
Konsulent Nukaraq Eugenius, Nuuk, Grønland
"Det er altid en fornøjelse at arbejde sammen med Pia. Uanset om Pia er bidragsyder til et projekt, eller om hun har ledelsesansvar for en opgave, er jeg altid tryg. Pia har et stort engagement, drive og indlevelsesevne kombineret med en analytisk tilgang til projekterne. Arbejdet er altid på et kompromisløst højt fagligt niveau med fokus på både helhed og detalje."
Salgschef Allan Bode, Datagraf AS
"Pia Jønsson har den der energi og lyst, der skal til for at give de rigtigt gode resultater. Fra start til slut. Det er det ikke mange, der magter. Der er en stor fornøjelse at arbejde sammen med Pia."
Maria Lundén, Grafisk Design
"Key2Know Competence & Learning A/S har en rammeaftale med Staten om udvikling af e-learning. Et af de spændende projekter vi har udviklet er et introduktionsprogram til nye ansatte i staten. Pia deltog i projektet som ideudvikler og storyboarder, og leverede en både kreativ og effektiv indsats, sammen med teamet fra Key2Know. Vi var meget tilfredse med samarbejdet og resultatet, og vil ikke tøve med at samarbejde med Pia i andre e-learning projekter."
Direktør Svend Hansen, Key2Know Competence & Learning A/S, www.key2know-cl.dk
"Pia mestrer på forbilledlig vis censorjobbet på IT Universitetet: Meget velforberedt, nuanceret og lyttende - altid med en skarp forankring i akademiske grundprincipper."
Anker Helms Jørgensen, lektor, Digital Design og Kommunication, IT-Universitetet
”Pia Jønsson har en evne til at skabe et hurtigt og godt overblik på en opgave. Hun forstår at se såvel helheden som detaljen og sætter en ære i, at oplysninger er dobbelttjekkede og anvendelige for målgruppen. Desuden er Pia begavet med en glimrende, tør humor, som gør det til en fornøjelse at arbejde sammen med hende.”
Abelone Glahn, ekstern fagredaktør på Pia Jønssons bog Rum til at arbejde
"Jeg har haft fornøjelsen at arbejde sammen med Metafor/Pia Jønsson, både som kommunikationsansvarlig på TEC gennem små 10 år, hvor opgaverne har været forskelligt præsentationsmateriale, og de sidste par år hvor jeg som Skoleleder på Medieskolen Lyngby har brugt Pia som underviser på forskellige tekst- og webemner."
Jens Mortensen, skoleleder, Medieskolen Lyngby
